Vi bruger cookies, så vi anonymt kan analysere besøgene og give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, accepterer du, at der bruges cookies.

For yderligere oplysninger bedes du læse afsnittet om cookies i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

X
HVORFOR OPSTÅR DET?

Du ved, hvordan det føles, når du har et særlig alvorligt angreb af rødme i ansigtet. Denne varme og brændende kløe, som begynder i maven og stiger til ansigtet? De røde knopper, som synes at komme ud af det blå?

Det er helt åbenlyst, hvad der sker udvendigt. Men hvordan er det indvendigt?

For de fleste er det helt normalt at føle en opblussende rødme i ansigtet efter et træningspas eller måske et kort øjeblik, når man bliver forlegen. Rødmen skyldes, at blod strømmer til ansigtet via de blodkar, vi alle har under hudens overflade.

Personer med vedvarende rødme i ansigtet i forbindelse med rosacea har imidlertid en øget blodgennemstrømning i forhold til andre. De yderste blodkar fungerer ikke rigtigt, som de skal, hvilket bevirker, at for meget blod stiger op til overfladen. Vi ved, hvad dette fører til – mere rødme, mere rødflammethed og mere irritation.

Den gode nyhed er, at der findes medicinsk behandling, som er udviklet med henblik på at mindske den øgede blodgennemstrømning. Lægemidler kan være med til at regulere cirkulationen og reducere rødmen ved at berolige blodkarrene under huden. Behandling sker naturligvis i samråd med praktiserende læge eller hudlæge. Klik her for at finde ud af, hvordan du bedst taler med din læge om, hvilken løsning der kan passe til dig.