Vi bruger cookies, så vi anonymt kan analysere besøgene og give dig den bedst mulige oplevelse på vores websted. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, accepterer du, at der bruges cookies.

For yderligere oplysninger bedes du læse afsnittet om cookies i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

X

Du eller RØDMEN?

Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Ser du dig selv eller bare et rødt ansigt?

Selvfølgelig er det dig selv, du ser i spejlet, men mange, der lider af rødme i ansigtet, fokuserer helt på RØDMEN. Nogle gange kan det føles, som om RØDMEN har sin egen personlighed, og endda en ganske betragtelig en af slagsen:

Det er det første, jeg ser om morgenen

JEG ER SÅ TRÆT AF ALTID AT VÆRE RØD I ANSIGTET.

Intro

Genkender du dig selv? Hvis du gør det, er du kommet det rigtige sted hen. Denne hjemmeside er oprettet for at hjælpe personer som dig med at få kontrol over rødmen i ansigtet. Her finder du gode råd og oplysninger om nye og effektive måder at komme til rette med RØDMEN på.

Her er masser af godt indhold, som skildrer andre menneskers oplevelser, vejledning i, hvilke spørgsmål du skal stille til din behandler, og ærlige råd om behandlinger. Ganske enkelt alt, hvad du behøver for at begynde at se mindre af rødmen og mere af DIG SELV.

Rødme i ansigtet – mere almindeligt end du tror:

Tror du, at du er den eneste, der lider af rødme i ansigtet? Så kan du godt tro om igen. En hurtig søgning på internettet viser, at lidelsen påvirker (og bekymrer) flere, end du måske tror.

01 Infographic DK

 

Hvem rammes almindeligvis af denne lidelse?

Den "typiske person med rosacea" kan være en treogfyrreårig kvinde med lys hud og sygdommen i familien. Men i virkeligheden rammer vedvarende rødme i ansigtet alle typer af mennesker.

Men hvor er alle disse ramte medmennesker? Hvorfor støder du ikke oftere på dem i byen eller på dit lokale pizzeria? Det kan der være en række forklaringer på. Én af dem lyder, at 21 % af dem, der rammes, undgår kontakt eller holder sig fra sociale sammenkomster på grund af deres ansigtsfarve4.

En anden mulighed er, at mange patienter har formået at finde strategier (som dem, der beskrives på denne hjemmeside!) til at få bugt med deres tilstand.

Klik her for at opdage, hvordan nogle personer ser mindre RØDT og mere af sig selv.

3 Kilde: Shanler 2008, Abstract P400, pAB9 (14), c1, para 1
4 Kilde: Rosacea patient attitude: Market Vision, Q1 2010 Europe

Og hvis du er bekymret for, om rødmen i ansigtet kan påvirke dig følelsesmæssigt:

JEG VAR SAMMEN MED EN KAMMERAT UDE OG SE PÅ LEJLIGHEDER. DA VI MØDTE EJENDOMSMÆGLEREN, VAR HANS HUD RØD OG RU, PRÆCIS SOM MIN. MIN KAMMERAT SAGDE, AT FOLK IKKE VILLE KØBE LEJLIGHED AF EN PERSON, SOM SÅ SÅDAN UD. SOM SÅ UD SOM JEG.

For en overfladisk betragtning lyder vedvarende rødme i ansigtet ikke som en specielt alvorlig lidelse. Det er jo ikke engang en rigtig sygdom, eller hvad? Jo, det er det faktisk, og desuden er det en sygdom, der kan have en meget negativ indvirkning på menneskers liv.

Det er måske kommet så vidt, at det går ud over min arbejdsindsats.

Da jeg var yngre, ville jeg ikke gå ud og møde mennesker. Jeg blev ofte hjemme.

Hvis disse erfaringer lyder bekendte, er den gode nyhed, at der er hjælp at få. At tale med din læge om, hvilken negativ indvirkning den nærmest konstante rødme i ansigtet har på din hverdag, er den bedste måde at sørge for, at du får den behandling, du behøver.

Hvorfor mig?

IntroFor det meste elsker vi at føle os som noget særligt, men måske ikke, når det handler om næsten konstant at være rød i ansigtet. Det lyder måske som en ringe trøst, men der findes en videnskabelig forklaring på, hvorfor DU lider af denne sygdom.

Rødme i ansigtet kan skyldes rosacea, en sygdom, som igen skyldes processer i ansigtshuden. Visse "udløsende faktorer" kan få tilstanden til at blusse op eller forværres, og at forstå, hvilke faktorer det drejer sig om, kan være et første skridt for dig til at tage hul på problemet.

Den gode nyhed er, at når vi ved, hvorfor noget sker, er det lettere for os (med sundhedspersonalets ekspertbistand) at finde ud af, hvad vi skal gøre ved det.

Så det er værd at tage dig tid til at finde ud af, hvad det er, du lider af. Se nedenstående tekst og links, hvis du vil vide mere om vedvarende rødme i ansigtet:

Først vil vi tale om, hvad ansigtsrødme IKKE ER. Bed en hvilken som helst teenager tænke på, når forældrene kysser hinanden, eller kast et blik på en turist efter en dag på stranden, så vil du utvivlsomt lægge mærke til nogle meget røde ansigter. Men lad os slå fast: Dette er ikke eksempler på "rødme i ansigtet i forbindelse med rosacea."

Rødme i ansigtet i forbindelse med rosacea er faktisk en medicinsk lidelse, en kronisk hudinflammation. Det videnskabelige navn er (tag nu en dyb indånding):

Erytematoteleangiektatisk rosacea

Det er måske nok en lang betegnelse, men den viser, at vedvarende rødme i ansigtet er en virkelig medicinsk sygdomstilstand – noget, som du og din læge bør tage alvorligt. 

Erythematotelangiectatic RosaceaSymptomerne kan være:

  • Opblussende og vedvarende rødflammethed
  • Synlige blodkar
  • Stikkende og brændende fornemmelse i huden

 

 

 

Det er vigtigt at huske på, at meget af det, der normalt gør, at man bliver rød i ansigtet (som f.eks. sol, sminke, træning osv.), også kan forværre symptomerne. At finde ud af, hvad disse "udløsende faktorer" består i, udgør en vigtig del af behandlingen, som bør følges op med råd fra medicinske eksperter, for eksempel din egen læge eller en hudlæge.

Ud over at være et vanskeligt ord at stave til defineres rosacea som en kronisk og inflammatorisk sygdom, som rammer huden i ansigtet.

Der findes fire forskellige typer af rosacea, men følgende tegn og symptomer er typiske:

En tendens til lettere at rødme eller blusse op

Knuder eller filipenser i ansigtet

Tør, strammende eller kløende hud

En brændende eller stikkende fornemmelse i ansigtet

Rød eller fortykket hud på kinder, næse, hage eller pande

Små synlige blodkar i ansigtet

Vandige, blodsprængte eller irriterede øjne eller hævede øjenlåg

Klik på ikonerne nedenfor for at få mere at vide om de fire rosacea-typer:

Type 1

Rødme i ansigtet

Rødme i ansigtet:

den almindeligste af de fire, som rammer over ¾ af dem, der lider af rosacea.

Type 2

Knopper eller bumser

Knopper (blærer) eller bumser (pustler):

disse kommer og går og omfatter også røde pletter.

Type 3

Fortykket hud

Fortykket hud:

et overskud af væv fører ofte til en forstørret næse og ujævnheder i huden (knudrede forandringer).

Type 4

Vandige eller blodsprængte øjne

Vandige eller blodsprængte øjne,

tårer og brændende, hævede øjenlåg, tilbagevendende bygkorn.

Du ved, hvordan det føles, når du har et særlig alvorligt angreb af rødme i ansigtet. Denne varme og brændende kløe, som begynder i maven og stiger til ansigtet? De røde knopper, som synes at komme ud af det blå?

Det er helt åbenlyst, hvad der sker udvendigt. Men hvordan er det indvendigt?

For de fleste er det helt normalt at føle en opblussende rødme i ansigtet efter et træningspas eller måske et kort øjeblik, når man bliver forlegen. Rødmen skyldes, at blod strømmer til ansigtet via de blodkar, vi alle har under hudens overflade.

Personer med vedvarende rødme i ansigtet i forbindelse med rosacea har imidlertid en øget blodgennemstrømning i forhold til andre. De yderste blodkar fungerer ikke rigtigt, som de skal, hvilket bevirker, at for meget blod stiger op til overfladen. Vi ved, hvad dette fører til – mere rødme, mere rødflammethed og mere irritation.

Den gode nyhed er, at der findes medicinsk behandling, som er udviklet med henblik på at mindske den øgede blodgennemstrømning. Lægemidler kan være med til at regulere cirkulationen og reducere rødmen ved at berolige blodkarrene under huden. Behandling sker naturligvis i samråd med praktiserende læge eller hudlæge. Klik her for at finde ud af, hvordan du bedst taler med din læge om, hvilken løsning der kan passe til dig.

Rødme i ansigtet er ikke noget, der bare opstår uden nogen som helst grund; der findes visse "udløsende faktorer", som kan forværre tilstanden og gøre livet sværere for den, der er ramt. At forstå disse faktorer er en vigtig del af det at få kontrol over sygdommen og et skridt på vejen til et normalt liv. At undgå de udløsende faktorer kan dog være vanskeligt og kræve en hel del opofrelse:

Jeg er en rigtig chokoladefanatiker. Det må jeg holde op med nu.

JEG UNDGÅR KØD OG STÆRKT KRYDRET MAD, SÅ OFTE JEG KAN. JEG ER NÆSTEN VEGETAR I ØJEBLIKKET.

JEG VOKSEDE OP I DET SYDLIGE AUSTRALIEN, SÅ VI HAVDE DE BEDSTE VINE. JEG SYNTES SÆRLIG GODT OM ÅRGANGSVIN. MEN NU IKKE LÆNGERE.

Am I Not Making It WorseSelvfølgelig ville det være "ideelt" at finde en løsning, som ikke kræver så store og krævende forandringer i din livsstil. Den gode nyhed er, at fremskridt inden for videnskaben har ført frem til nye og innovative behandlinger mod vedvarende rødme i ansigtet. 

Klik her for at finde ud af, hvordan du kan tale med din læge om måder at dæmpe RØDMEN på og i stedet fremhæve DIG. 

Hvad kan jeg gøre ved det?

OK, tiden er inde til at gøre noget ved tingene. Hvis du har levet med at være mere eller mindre konstant rød i ansigtet et stykke tid nu, kender du allerede til mange af de velafprøvede måder at håndtere tilstanden på ved at forstå og undgå visse "udløsende faktorer". Du undgår måske for eksempel visse føde- og drikkevarer, bruger mindre kosmetik eller holder dig væk fra solen.

Hvad er de almindeligste udløsende faktorer? Før markøren hen over ikonerne nedenfor for at læse mere om de enkelte faktorer, inklusive praktiske råd om, hvordan du kan håndtere dem:

Hurtige råd

Solen

Ofte den almindeligste udløsende faktor.

Hurtige råd

TEMPERATUR OG VEJR

At hygge sig foran pejsen eller tage et varmt bad kan lyde afslappende, men overdrevet varme miljøer kan øge blodgennemstrømningen og få ansigtet til at blusse op.

Hurtige råd

MAD

Visse fødevarer kan få rødmen til at blusse op. De almindeligste er:

  • Stærkt krydret mad
  • Meget varm mad1
  • Mejeriprodukter som yoghurt og chokolade
  • visse citrusfrugter
  • levnedsmidler med et højt indhold af histaminer, f.eks. oste, aubergine, spinat, vineddike og sojasovs2

 

1 Powell NEJM 2005
2 Rosaceafacts.com: REF National Rosacea Society: /Rosacea.org—Coping with Rosacea/p2/para2/bullets 1-4;p3/para1

Hurtige råd

DRIKKE

Det er en myte, at rødme i ansigtet altid skyldes alkoholmisbrug, men for nogle kan alkohol og varme drikke udløse tilstanden.

Hurtige råd

HUDPLEJEPRODUKTER

Rosacea-plaget hud er ofte sensitiv, så vær forsigtig med produkter, der indeholder alkohol eller parfume. Undgå også tung foundation, som du skal skrubbe for at få af.

Hurtige råd

MOTION

At blive godt svedig er en vigtig del af det at leve sundt, men intensiv træning kan føre til overophedning – og forårsage, at rødmen flammer op i ansigtet.

Hurtige råd

FØLELSER

Alene tanken om at skulle håndtere de synlige tegn på ansigtsrødme kan forværre situationen. 

 

Hurtige råd

MEDICINSKE TILSTANDE

Overgangsalderen, kronisk hoste og højt blodtryk kan alt sammen føre til rødme i ansigtet.

For at alle brikker skal falde på plads, og din læge skal kunne danne sig et helhedsbillede, er det vigtigt at finde ud af, hvilke faktorer der udløser rødmen i ansigtet hos dig. At få større indsigt i disse faktorer er det første skridt mod at komme væk fra RØDMEN og i stedet se DIG. 

Skal jeg tro på alt, hvad jeg hører?

Hvis du har søgt på nettet efter svar, har du sandsynligvis fundet en hel række forskellige forslag til, hvordan du skal tackle din sygdom. Men vær forsigtig! Alt hvad du hører og læser, er ikke videnskabeligt dokumenteret, og ikke alle kilder er troværdige.

At undgå de udløsende faktorer er ikke den eneste måde at håndtere problemet med rødme i ansigtet på. Nye fremskridt inden for videnskaben betyder, at der nu findes nye og effektive behandlinger, som du kan få ordineret af din læge.

Hvis du føler, at du famler dig frem og ikke rigtig ved, hvad du skal tro, kan teksten og linksene nedenfor hjælpe dig med at skelne mellem fakta og fiktion:

Hvis dine forsøg på at håndtere de udløsende faktorer har gjort dig frustreret og har virket dårligt, er du ikke alene. For mange, som lider af rødme i ansigtet, er denne måde at komme til rette med generne på i bedste fald en "dæmning", og den kan mange gange vise sig utilstrækkelig. 

Men giv ikke op! Der findes en række andre muligheder, som du kan overveje:

Medicinering

Der findes i dag behandlinger mod de forskellige symptomer ved rosacea – også mod omfattende rødflammethed og rødme. Lægemiddelbehandling iværksættes naturligvis efter overvejelse og i samråd med din læge. Klik her for at få flere oplysninger om, hvordan og hvorfor du bør tale med din læge.

Laser/lysbehandling

Laser eller IPL-behandling kan undertiden modvirke synlige blodkar og alvorlige tilfælde af baggrundsrødme. Tænk dog på, at denne type behandling er kostbar og oftest kræver flere besøg (med tilbagevendende vedligeholdelsesbehandling) for at give et godt resultat.

HVAD ER NÆSTE SKRIDT?

OK, du lider af vedvarende rødme i ansigtet, ligesom mange med dig. Det er ikke noget, man fortjener, og det er ikke sjovt – faktum er, at på dårlige dage er rødmen det eneste, du ser, når du kigger dig i spejlet. Du har allerede prøvet et væld af forskellige behandlingsmuligheder. Nogle af dem virkede, andre ikke.

Hvis du stadig ikke føler, at du har kontrol over rødmen i ansigtet, er næste skridt at søge behandling. Din læge skal vide, hvor svært det kan være at leve med dette problem. Tænk over, hvordan din tilstand påvirker din glæde og livskvalitet. Hvordan påvirker den dit arbejde? Din familie? Dine relationer?

At søge hjælp hos lægen for at tage et problem op er måske ikke altid så enkelt. Nedenstående to afsnit henvender sig til dig, som bekymrer dig for, hvordan du skal få samtalen i gang, eller hvad du skal sige længere henne. Trods alt er der en stor chance for, at din læge har en løsning, der kan hjælpe dig.

Det er ikke altid så let at tage sine gener op med en læge. De følelser, som din ansigtsrødme har forårsaget, kan pludselig føles lidt latterlige, når du sidder i venteværelset.

Men det kan godt virkelig være det værd at tage denne samtale. Tænk på de stærke følelser, som din rødme i ansigtet har givet anledning til i den seneste tid. Har du haft vanskeligheder i sociale sammenhænge? Eller hændelser på jobbet? Tænk nu på, hvor meget lettere og roligere du ville føle dig, hvis disse følelser forsvandt.

Det er vigtigt at huske på, at jo flere oplysninger du kan give lægen, desto bedre. Sørg for ikke blot at komme ind på de følelsesmæssige aspekter, men også at fortælle om de eventuelle fysiske symptomer, du har oplevet. For at kunne komme frem til den rigtige diagnose skal din læge have kendskab til alle brikkerne i puslespillet.

Du har endelig fået tid og kræfter til at bestille en tid hos lægen. Tillykke! Du er et skridt tættere på at finde en løsning mod rødmen i dit ansigt. Men hvad skal du sige?

Det er vigtigt at huske på, at jo flere oplysninger du kan give lægen, desto bedre. Sørg for ikke blot at komme ind på de følelsesmæssige aspekter, men også at fortælle om alle de eventuelle fysiske symptomer, du har oplevet. For at kunne komme frem til den rigtige diagnose skal din læge have kendskab til alle brikkerne i puslespillet.

Kast et blik på følgende spørgeformular, som er udformet med henblik på at hjælpe dig til at føle dig forberedt, når du går til lægen. Lidt forberedelse kan være afgørende for, at samtalen med lægen bliver givende, og at du går derfra med den behandling, du har brug for. 

>>> Til formularen for din act on red-profil

ER DER ANDRE, DER HAR FÅET HJÆLP OG ERFARET EN FORSKEL?

Er du parat til at begynde at bestemme over og kontrollere rødmen i dit ansigt?

Hvorfor udsætte tidsbestillingen hos lægen til i morgen eller i overmorgen? Der findes tusind ting, som kan komme i vejen for, at du tager dig sammen til at søge hjælp for dine gener. Men når det gælder om at få bugt med RØDMEN, må du tage dig tid. Sæt dig igennem. Sørg for, at du får en adækvat behandling.

Det var præcis, hvad følgende patienter gjorde. Via nedenstående link kan du se nogle eksempler på rigtige succeshistorier – personer, som ser mindre af RØDMEN og mere af sig selv. Læs, hvad de har at sige, og forestil dig, hvordan du også kan mindske rødmen og genopdage DIG SELV.

Held og lykke!